Om klinikken

I praksis er vi én fast læge, Jacob Søndergaard. Der vil på sigt også være tilknyttet en “yngre læger” til praksis (som uddannelseslæger på sygehusene).

Vi har ansat flere dygtige medarbejdere. Personalet har selvstændige konsultationer, forestår laboratorieundersøgelser og udfører også sekretærarbejde. Ved kroniske sygdomme som psykiske sygdomme, stofskifte, kræft, komplekse og sammensatte sygdomme foregår årskontrollen ved lægen, mens forhøjet blodtryk, diabetes, astma og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og osteoporose oftest foregår ved sygeplejerskerne.

Praksis er veludstyret, og der udføres alle almindelige undersøgelser og behandlinger som blodprøvetagning, EKG, lungefunktionsundersøgelser, hjemmeblodtryk osv.

På denne hjemmeside og Min Læge app kan man lave E-konsultationer, bestille tider og bestille medicin. Inden du foretager en elektronisk henvendelse, er det vigtigt, at du er oprettet i klinikken. Du kan følge dette link til oprettelse: Kom godt i gang.
Husk altid, at henvendelser om akutte problemer fortsat skal foregå telefonisk. Det skyldes, at selvom vi vil bestræbe os på hurtigt at besvare eller efterkomme henvendelser via hjemmesiden og Min Læge app, så kan der gå op til 5 dage (og nogle gange flere).